Tipster: Thomsen
Date: Søndag d. 26/05-2019, 18:00
Sport: Fodbold
Event: AGF - Randers
League: Superligaen, Danmark
Bet: Erik Marxen - modtager et gult kort
Units: 3
Odds: 3.50
Chance assessment: 31%
Correct odds: 3.23
Betvalue: 109%
Bookmaker: https://bit.ly/2Zi1MoG
Result: TABT

Danske Spil med 3,00 og bwin (byg-selv) med odds 2,10.

Randers snuppede en 2-1-sejr, da de to jyske mandskaber mødtes på Cepheus Park for otte dage siden, og dermed står de kronjyske heste med det bedste udgangspunkt inden returopgøret. Et returopgør, der dog er helt åbent og blot kræver en 1-0-sejr til AGF for, at det pludselig er århusianerne, der går videre til playoff-finalen imod Brøndby på fredag, hvor en billet til Europa League kvalifikationen er på spil.

Der kan komme tænding på, når de to lokalrivaler tørner sammen, og der burde være mulighed for, at vi ser en god håndfuld kort uddelt.

DET TALER FOR SPILLET:
Randers vil formentlig ikke tonse frem i søndagens kamp, qua deres fine udgangspunkt fra det første opgør. Dermed kan vi, ihvertfald i kampens start, se et AGF-mandskab, der tager teten og sætter sig på opgøret foran hjemmepublikummet. Dette bør skabe et tryk på randrusianernes bagkæde, hvor vi som altid finder Erix Marxen; en hård hund, der hidtil i sæsonen har været god for en del kort.

Marxen har samlet 9 gule og 1 gult/rødt op i sine 32 kampe i indeværende sæson, og overgåes dermed kun af midtbanespilleren Nikolaj Poulsen, når det kommer til at være Randers' største bisse. Han ligger på en udsat position i midterforsvaret, og i dagens kamp skal han være med til at lukke AGF ned.

Dette sker ikke altid med helt rene midler, hvilket også kastede et kort af sig, da de to hold mødtes i det første opgør i Randers. Faktisk virker det ikke til, at Marxen har specielt varme følelser for århusianerne, for i denne sæson har han trukket kort imod David Nielsens tropper i hver eneste af de to holds tre indbyrdes opgør - og i de seneste fem indbyrdes har han fået i alt fire kort. Skulle det ske i dette opgør også, så har Marxen ikke det store at frygte. Han er ikke i karantænefare, medmindre han trækker rødt kort.

Det bliver Jens Maae, der skal forsøge at holde ro og orden i søndagens opgør, og den erfarne Superligadommer kan få nok at se til. De seneste seks møder mellem Randers og AGF har i alt kastet 36 gule og 2 røde kort af sig. 

DET TALER IMOD SPILLET:
Modsat nogle af de øvrige bookmakers, så dækker spillet her kun over gult kort. Skulle Marxen trække et direkte rødt, så vil spillet være tabt. Herudover vil et kortspil altid være forbundet med stor risiko og kræve en del held.

Det skal også nævnes, at Jens Maae ikke er nogen specielt kortglad dommer. Han har hidtil kun uddelt 3 kort pr. kamp henover Superligasæsonen, hvor han har fået lov at dømme 22 opgør. Han dømte dog AGF - Randers i november og stangede i dette opgør hele 7 kort over disken, bl.a. et til Marxen. 

Tippet 26/05-2019, 08:17
Opdateret 26/05-2019, 20:57