Tipster: Thomsen
Date: Onsdag d. 02/10-2019, 11:30
Sport: Fodbold
Event: Central Coast Mariners - Adelaide United
League: FFA Cup, Australien
Bet: Adelaide United -0,5 (asian hcp)
Units: 5
Odds: 2.38
Chance assessment: 48%
Correct odds: 2.08
Betvalue: 114%
Bookmaker: http://bit.ly/2kLyar7
Result: VUNDET

Spillet på -0,5 (asian hcp) er det samme som det rene 2-tal.
Ved denne spilmetode får vi bare et lidt højere odds på udesejren.

Den australske pokalturnering er på vej ind i sin afsluttende fase, og i den ene af de to semifinaler mødes A-League mandskaberne Central Coast Mariners og Adelaide United i en alt-eller-intet kamp om en plads i finalen. En god håndfuld bookmakers har allerede åbnet for spil på opgøret, og jeg vælger at stikke forholdsvis tidligt ud, da 2-tallet fra start er pænt betalt. Jeg forventer dog, at dette odds vil falde, ret markant, frem imod kampstart. 

DET TALER FOR SPILLET:

  • Selvom disse to mandskaber spiller i samme række, så er der ret markant forskel i kvaliteten. I sidste sæson samlede Adelaide intet mindre end 37 point mere sammen end Central Coast Mariners
  • CCM tabte 20 af 27 kampe i sidste sæson (3-4-20), og sluttede med pinlige 13 point ud af 81 mulige 
  • Central Coast er et af de dårligste hold i Australien, og i tre af de seneste fire sæsoner er de sluttet sidst i tabellen og har fået "The Wooden Spoon", som det kaldes dernede. Vi skal helt tilbage til 2013/2014-sæsonen for at finde en placering højere end 8.-pladsen i den ti hold store turnering
  • Hjemmeholdet måtte helt ind i dommerens overtid, før sejren kom i hus, da de i kvartfinalen mødte Hume City, der til daglig spiller i NPL Victoria og ikke er fuldtidsprofesionelle. Selvom CCM dominerede i opgøret, så gav de nogle forholdsvis store chancer væk, og kunne sagtens have tabt opgøret
  • Sommerens transfervindue har ikke givet forhåbninger om ret meget til de trængte CCM-fans, der har måtte se klubben signe lavkvalitetsspillere i de fleste tilfælde. Utroligt nok har man endnu ikke fundet den klasseangriber, som holdet sulter efter, og i stedet har profiler som Connor Pain, Andrew Hoole og Aiden O'Neill forladt klubben
  • Adelaide har handlet fint ind henover sommeren, hvor bl.a. den norske angriber Opseth er kommet til. Herudover er midtbanespilleren Riley McGree kommet i hus som erstatning for Craig Goodwin, den helt store profil i sidste sæson, der er rejst til Saudi Arabien for at tjene lidt penge
  • Adelaide har et stærkt tag på CCM, som de har besejret i syv af de seneste otte møder (7-1-0) 
  • Pokalturneringen er en forholdsvis ny ting i Australien, men de de foregående fem sæsoner, hvor turneringen har eksisteret, har Adelaide været i finalen i tre tilfælde og vundet to gange. Avancerer de til finalen i år er det tredje finale i træk for de rødblusede

DET TALER IMOD SPILLET:

  • Adelaide har et bedre hold end CCM, men er endnu et stykke fra helt at kunne spise kirsebær med de store. De vil formentlig blot ende et sted midt i tabellen i den kommende sæson
  • Der er, dags dato, ti døgn til kampen spilles, og på denne tid kan der nå at ske ting, der rykker værdien; skader, nye signings eller lignende. Dette er risikoen ved tidlige udstik og skal selvfølgelig tages med i beregningerne
  • Udover at det er pokalbold, hvor alt kan ske, så er det tidligt på sæsonen, hvor skarphed og kampform endnu ikke er helt på plads. Der er derfor nogle ubekendte ved opgøret

Tippet 22/09-2019, 07:19
Opdateret 02/10-2019, 15:51