05/06-2019

Hvordan bliver man en vindene better? Det spørgsmål er vi vidst mange, der gerne vil have et kvalificeret svar på. I vores søgen på et svar har vi før haft både Tipsbladets Jacob Hansen og BT's Steffen Dam til interviews og rækken fortsætter her. Det er en fornøjelse, at vi kan præsentere et lille interview med Bold.dk's redaktør og Danske Spil's nyansatte spilekspert, Jesper Helmin.

Jesper startede i 2005 som redaktør på Xpert Odds alt imens han fungerede som journalist på Bold.dk. I 2010 blev han ansat af Danskespil som spilekspert alt imens journalistrollen på Bold.dk blev skiftet ud med en redaktørrolle. I dag skriver vi 2015 - Jesper bestyrer til stor glæde for os andre stadig Bold.dk som redaktør og fra januar 2015 var han atter at finde som spilekspert på Danskespil som efterfølger til Stefan Kristensen.


1. Du har af flere omgange været involveret i betting. Først i Xpert Odds og senere hen hos Danskespil. Hvordan opstod din interesse for betting?
- Jeg har altid haft interessen for betting. Lige fra da jeg udfyldte et par rækker til Tipskuponen, men det blev klart optrappet, da Oddset for alvor slog igennem. I min verden går betting og sport hånd og hånd, og da jeg jo, både qua mit job, men også min interesse, følger al form for sport, er betting naturligt at knytte på.


2. Hvordan kom du ind omkring Bold.dk? Har det altid været en drøm for dig at arbejde inden for sportsjournalistik?
- Sportsjournalistik har aldrig været en drøm for mig, faktisk. At jeg er endt med at komme denne vej, er reelt en tilfældighed. Jeg har i mange år bevæget mig i bettingmiljøet, blandt andet hos Sportsindex - det nuværende BetXpert - og var også med på xpertodds.dk, hvorfra jeg blev rekruteret til Xpert Odds på Ekstra Bladet. Det tillæg var ejet af Kresten Buch, som nu er storaktionær i bold.dk, hvor han i 2006 hev mig ind. Og jeg har så hængt ved lige siden.


3. Hvordan ser en hverdag som Bold.dk redaktør ud for dig?
- Ingen dage er ens. Det fascinerende ved journalistikken er jo, at man aldrig ved, hvad der kommer til at ske. Så planerne for en dag kan blive skrinlagt i løbet af et sekund, hvis eksempelvis en Superligaklub sparker en træner ud. Min hverdag er delt mellem at skrive, samt en række ledelsesmæssige opgaver på bold.dk. Herudover har jeg de seneste måneder brugt en del tid på lanceringen af pl.dk - et nyt site om engelsk fodbold, som bold.dk i samarbejde med SBS Discovery har lanceret.


4. Udover dit erhverv som redaktør hos Bold.dk og spilekspert hos Danskespil - tjener du så til føden via betting eller er det "bare" en lille hygge sidebeskæftigelse? 
- Betting er for mig blot en sidebeskæftigelse. Og at kalde det en beskæftigelse, er måske endda en tilsnigelse. Det går meget op og ned, hvor meget jeg selv spiller, men det er primært, når de danske fodboldligaer er i gang, at jeg er aktiv.


5. Hvordan udvælger og vurderer du værdien i dine spil? 
- Jeg er meget statistikbåret i min tilgang til tingene, i hvert fald når det gælder spil på udenlandske rækker. Herudover handler meget om mavefornemmelse og om information. Her tænker jeg især på de danske ligaer, hvor jeg til tider har mulighed for at få information, som oddssætterne måske ikke har, eller i hvert fald får senere end mig. Så på danske ligaer holder jeg oftest øje så snart der kommer odds ud, da der her tit er noget at fange, inden markedet stabiliserer sig.


6. Hvad laver du af research inden du sætter/foreslår et spil?
- Meget af min research er jo mit job på bold.dk. At vide, hvad der sker rundt omkring. Så derfor er der sjældent specielt meget specifik spil-research, jeg 'genbruger' så at sige den viden, jeg har tilegnet mig på bold.dk, til at vurdere mine spil.


7. Hvor meget spiller du for i løbet af et år og holder du regnskab?
- Ja, jeg holder regnskab. Det bør alle gøre. Og hold regnskab på liganiveau, så du finder ud af, hvad du er god til - og vigtigst af alt, hvad du ikke er god til.


8. Hvordan ser din hverdag ud når det kommer til betting? Står du op og tjekker programmet igennem som noget af det første eller hvordan fanger du hurtigt muligt de bedste spil?
- Jeg holder øje, når odds kommer for Superligaen, 1. division og 2. division. Og holder løbende øje med specialspil på dansk fodbold, da der også her ofte er penge at hente. Bookmakerne ved på disse ganske enkelt for lidt, er mit indtryk.


9. Hvad er din vildeste oplevelse med betting og hvad har været dit største win?
- Vi skal tilbage til Masters i golf i 2003. Før finalerunden havde jeg en mærkelig fornemmelse for Len Mattiace, som lå i feltet lige bag de førende. Jeg fik odds 100 på, at han vandt, og stak ganske pænt ud. Mattiace bragede frem, men på 17. hul valgte han, at tilskuerne også skulle være med. Han bankede bolden op på tilskuertribunen, hvilket kostede ham sejren. Han blev nummer to, så jeg hentede stadig en pæn gevinst, men sejren havde været gylden.


10. Hvad har været dit største loss? 
- Ovenstående ser jeg faktisk som mit største tab - fordi jeg var så tæt på den helt store gevinst.


11. Alle gamblere rammer vel dårlige stimer - hvordan mener du bedst, at man kommer sig over dem uden at tilte? 
- Hold dig til din plan, hold dig til dit regnskab og spil på det, du ved noget om. Lad være med at kaste dig ud i spil på MLB og NBA natten efter, du har haft et stort tab - det kommer der aldrig noget godt ud af. Træk hellere stikket et par dage, fokuser og kom tilbage på ret kurs.


12. Er der nogle ligaer inden for fodbold du decideret holder dig fra? 
- Jeg er ikke specielt stærk på italiensk fodbold, så det holder jeg mig oftest fra. Det er også yderst sjældent, at jeg begiver mig uden for Europa, da jeg ikke har følingen med mekanismerne i eks. sydamerikansk fodbold.


13. Er der nogle sportsgrene du ikke er tryg ved at spille på? 
- Alt hvad jeg ikke ved noget om. Jeg holder mig primært til fodbold, håndbold, tennis og til tider cykling. Ishockey holder jeg mig eksempelvis helt fra.


14. Som de fleste fodboldfans har du nok et hold du sympatiserer mere med end andre? Kan du afsløre hvilket og hvad er din holdning til at spille på kampe, hvor man måske har hjertet lige lovligt meget med sig?
- Det er næppe den store overraskelse for nogen, at jeg har et glødende Chelsea-hjerte. Men når det kommer til spil på Chelsea, har jeg ingen problemer med at være objektiv. Spiller gerne imod Chelsea, hvis jeg finder værdien. Men kan man ikke adskille betting fra følelser, bør man holde sig fra at spille på 'sine' hold.


15. Hvad vil du fremhæve som det vigtigste betting-råd til vores brugere?
- Spil på det, du ved noget om, og hold regnskab. Så er du godt på vej mod et fornuftigt resultat.